Depot & Forplejning:
Depotet findes ved start/mål, hvilket passeres på hver omgang, hvadenten vi løber den ene, anden eller tredje rute.
Drikkelse: Vand, saft, sodavand (Cola, Faxe Kondi, Squash), Kakao, Kaffe, Te, Øl.
Spiseligt: Frugt (Banan, pære, melon, appelsin, jordbær, agurk - kan variere), slik (flere afskygninger - lakrids, saltlakrids, vingummi, saltvingummi, skumfidusser mv.), chips, saltstænger, nødder, chokolade, kiks & kanelgifler. Som regel vil der være kage og/eller andet til bagefter.
Gennemførelse:
Da Humør Marathon følger Klub 100-reglementet skal min. 3 løbere gennemføre, såfremt løbes skal kunne medtælles.
Alle gennemførende (Halv + hel) er berrettigede til medalje + diplom (her på hjemmesiden).
Ifølge Klub 100 Marathon Danmarks reglement kan du opgradere en distance, men ikke nedgradere. I Humør Marathon kan du hverken eller. Der findes fire muligheder ved et løbs afslutning; DNS, DNF, DSQ eller gennemført på den tilmeldte distance.
Du er først i mål, når du har passeret (den fiktive) målstregen, hvilket betyder, at du under ingen omstændigheder må stoppe uret blot fordi, dit ur viser, du har passeret 42,2k.
Afbud:
Skulle du blive forhindret i deltagelsen eller blot forsinket bedes du ringe/sms'e til 26 19 17 65. Dit deltagergebyr kan du ikke få refunderet, men derimod få flyttet til et nyt løb på et selvvalgt tidspunkt, såfremt du melder afbud senest 24 timer før start.
Hvis deltagerlisten ikke har 3 deltagere på marathon senest 12 timer før løbsstart, så aflyses løbet. Alle deltagere får direkte besked.
Ved afbud kan dit startnummer ikke overdrages til en anden deltager. Afbuddet skal gå gennem race director, der i tilfælde af udsolgt selv overdrager pladsen til en anden.
Tidtagning:
Man står selv for tidtagning. Der er samlet start på det annoncerede starttidspunkt og uret stoppes først, når målstregen passeres. Autopausefunktionen skal være deaktiveret. Du måler selv din sluttid, og skriver den på resultatlisten, hvilken ligger i depotet (ellers spørg efter den).
Kommer du for sent til løb, noteres din bruttotid (altså fra startskuddet lyder).
Ansvar:
Det understreges igen, at du løber på eget ansvar* ligesom tasker + værdigenstande opbevares på eget ansvar enten i garagen eller i huset.
*Race director kan til enhver tid pille en løber ud af løbet, såfremt jeg mener, det er uforsvarligt at løbe videre af helbredsmæssige årsager eller begrundet mistanke om snyd.
Toilet:
Husk at efterlad toilettet sådan, som du selv ønsker at anvende det næste gang.
Generelt:
Andre distancer end marathon kan få lov at starte forskudt, såfremt det aftales på forhånd med arrangøren.
Skulle et løb blive aflyst grundet for få tilmeldinger, sygdom eller force majeur, har du ikke krav på tilbagebetaling af startgebyret. Derimod må et startnummer gerne flyttes til et fremtidigt løb.